Program

Saturday, December 19 2009

Items
22:00

Live: The Bodega Boys

Marius Nørup-Nielsen - vocals
Morten Jacobsen - guitar
Daniel Lindberg - Sax and Hard-On-Harmonika,
Rasmus Skovmand - drums
Jens Kristian Andersen - bass


LITTTERÆR VISEPUNK OG FOLKEDYB VERDENS-TOP
En ærbødig, kærlig og fuldstændig respektløs opdatering af vise- og
kabaret-traditionen var målet, da to forfattere og en flok musikere mødtes for at skrive sange til en teaterforestilling. Dengang var det
nye årtusinde endnu kun spædt, men samarbejdet voksede sig hurtigt større og stærkere, og fortsatte ufortrødent efter sidste tæppefald -


Bodega Boys blev til. Et navn der, udover sin umiddelbare 'Bodega Boys? Det kan I
da ikke hedde'-effekt, også rummer en særegen blanding af genrer og romantisk dansevise om ung, fri kærlighed og hustruvold. En brølende, tordenmørk tango om at tjekke ind på hjertebræk hotel og vente på døden. En lun, men ikke ufarlig jazzet ballade om håbet i en børnetegning. En hårdt rockende opsang om, at tænke lidt mindre ... på penge. Grænseløs kærlighed, lir i gadekæret, afhængighedens svøbe, erigerede, moralske langemænd, sørgmuntre skæbnefortællinger
og meget, meget mere. Til en koncert i 2008 blev Informations anmelder Kamilla Löfström udsat for deres univers, og udråbte dem på sin blog til "det fedeste live band i hele verden lige nu." Bodega Boys debutalbum "Nøgnere end nogensinde" udkom på Geiger Records i oktober 2009.


Presse-klip:
"Det er øllede viserocksange om at drikke sig uden for pædagogisk rækkevidde (...)
om at mæske sig i sin hjertesorg i en tyk sovs af liderlighed (...). Det er
old school-manden, der oplader sin røst, og den er ikke køn. Manden, der
ikke kan tale med kvinden, manden, der ikke kan tale med store dele af sig
selv (...). Albummet er en serie lodne stiverikker (...) når forfatteren
og sangeren Marius Nørup-Nielsen er med til at skrive tekster og synger
for, så foregår det også med distance, med grovkornet humor og på et
tekstligt niveau godt over beverdingens slagmark af snapse-tacklede
stavelser." - Ralf Christensen, Information.


"Bodega Boys er ikke noget særlig opfindsomt bandnavn, men det passer
meget godt i dette tilfælde. Gruppen lyder nemlig som bodega-stamgæster,
der efter en håndfuld fadbamser er begyndt at slå sig løs på diverse
instrumenter, ikke mindst harmonika og saxofon, med tydelig inspiraiton
fra både Tom Waits og sømandsviser (...) ganske underholdende." - Ole Rosenstand Svidt, GAFFA.


"Tilnærmelser til et skød, en død og fælt lugtende kæreste samt et ophold
på »Hjertebræk Hotel« er overrumplende, skidesjove og så meget bedre, end
hvad der ellers er klistret på rytmisk musik nu om stunder." - Thomas Nygaard, Aarhus Stiftstidend.

2200